RedWarszawa
07-09-2015

SKA SKA SKA

- LARICA - ONE MORE THAN 12 - DJ BELAJ KRU

 

SkaSkaSka

 

LØRDAG 12. SEPTEMBER KL. 21.00

DØRENE ÅBNER KL. 20.00

ALDERSGRÆNSE: MIN. 15 ÅR

FORSALG: 50 KR.

ENTRÉ: 70 KR.

KØB BILLET HER

 

En hel aften med dansk Ska og Reggae i Tapperiets koncertsal!

 

LARICA

Larica er et Københavnsk offbeat-orkester med et brændende ønske om at skabe en alternativ form for moderne dansemusik.

Det er den eksplosive live-optræden, der er i fokus, når bandet slipper deres eksperimentelle tilgang til jamaicanske rytmer løs.

Det otte mand høje orkester har sit udgangspunkt i 3rd wave ska, men trækker på inspiration fra stilarter så forskellige som disko, swing, techno og gypsy, og gør en dyd ud af at udforske grænserne for, hvad musikalske genrer kan. Laricas lyd stammer fra et globalt udsyn, hvor genrer fra hele verden blandes med en umiskendelig nordisk stil. Larica er stedet, hvor de varme rytmer fra Caribien støder sammen med den kølige skandinaviske lyd og slår gnister.

Med en ukuelig DIY-ånd trækker Larica på en bred vifte af kreative talenter indenfor bandet, og giver sig i kast med alt fra mix af musik til produktion af musikvideoer. I samme ånd er Larica medlem af det musikalske kollektiv Tesla Music og er kendt for at levere komplette live-oplevelser i et tæt samarbejde med de øvrige kunstnere tilknyttet organisationen, både i form af musikalsk stil, visuel fremtoning og rummets atmosfære.

Larica sætter en ære i at revolutionere den måde et band opererer indenfor musikindustriens skiftende landskab. Når alt kommer til alt er det på scenen de virkelig skinner. Langt over 100 gange har de fastslået deres status som et voldsomt underholdende live-band med en medrivende energi, og i undergrunden er deres shows nærmest blevet en legendarisk garant for sved, smil og nøgne kroppe.

Det alternative danseorkester, Larica, har eksisteret i syv år og leverer en i sandhed original musikalsk oplevelse - og de otte genrejonglører er kun lige begyndt.

 

Larica

 

www.larica.dk

 

ONE MORE THAN 12

I One More Than 12 er der lagt vægt på velspillet, vellydende reggae leveret med dynamisk energi!

Efter et utal af koncerter foran et altid dansende publikum har bandet etableret sig godt og grundigt i den danske undergrund.

De har slået deres navn fast som det unge håb på den danske reggae-scene, bevist gennem deres gentagende supportkoncerter for blandt andre Von Dü og Babylove & the Van Dangos. Deres potentiale blev ligeledes belønnet da de blev udvalgt til World Music Denmarks showcase-festival i 2011.

One More Than 12's første udgivelse var en 7" vinyl hos pladeselskabet Kontrafon sammen med ingen ringere end Klumben, Raske Penge og Topgunn (også deres første udgivelse). Derudover har bandet udgivet EP'en Jackpot, inden debutalbumet 'Dust & Sand' udkom i slutningen af 2014. 'Dust and Sand' fik 4 store stjerner i Gaffa, der beskrev pladen som ”håndspillet og hjertefølt hele vejen til Etiopien og tilbage”. De blev sammenlignet med Fat Freddy's Drop og udråbt som et band på vej i den helt rigtige retning, som man bestemt bør holde øje med.

Med deres karakteristiske lydunivers og energiske sceneoptræden bekræfter One More Than 12 virkelig deres berettigelse på den danske reggaescene, og viser at den håndspillede, danske reggae går en lys fremtid i møde!

 

One More Than 12

 

www.facebook.com/OneMoreThan12

 

DJ BELAJ KRU

DJ Belaj Kru spiller op og holder pulsen oppe og danseskoene kridtede før, mellem og efter koncerterne.

 

ÅBNINGSTIDER:
Mandag kl. 15-21 Tirsdag kl. 15-21
Onsdag kl. 15-21 Torsdag kl. 15-21

+ ved arrangementer

PROGRAMKALENDER

det hele bliver federe
koege logo dark