BoB
07-11-2016

CAMILLE JONES

 

 

FREDAG 11. NOVEMBER KL. 21.00

DØRENE ÅBNER KL. 20.00 

FORSALG: 150 KR.

UNGDOMSBILLET TIL OG MED 25 ÅR: 75 KR. (KUN FORSALG)

ENTRÉ: 170 KR.

KØB BILLET HER

 

På sit nye album ”Camille”, der udkom i februar 2016, har Camille Jones skåret ind til benet af det, hun brænder mest for: Den store popsang.

Hendes sound har ændret sig, og teksterne har aldrig været tættere på Camille Jones’ eget liv. Her er sange om at være hudløs, at miste sig selv, at sænke paraderne og om pludseligt at blive ramt af lynet og give sig hen til kærligheden.

 

Camille har i løbet af de sidste par år indset, at de begrænsninger hun følte sig hæmmet af kom fra hende selv. Og at de forventninger hun troede, andre havde til hende, var hendes egne. I virkeligheden er der højere til loftet og mere plads til at være sig selv, end hun havde troet. Nu har Camille Jones lavet præcis den samling af popsange, hun selv havde lyst til at lave:
- Jeg ser det ikke som et mål at skulle ramme nogen på min egen alder, når jeg laver musik, og det har jeg aldrig gjort. Det er ikke den naturlige vej. Jeg står fast på, hvem jeg er og bliver ved med at lave den slags musik, jeg har lyst til og altid har brændt for: Popmusik. Der er nærmest opstået en forventning om, at når man er sangerinde og runder 40, så laver man en jazzplade. Men det har jeg slet ikke lyst til! Jeg elsker pop, fordi det er her, det nye i musikken ofte sker først, og fordi det er her, det gode beat og den stærke melodi er mest tilstede- siger Camille Jones.

 

”Camille” er Camille Jones’ femte studiealbum. Hun har taget udfordringen op og har med egne ord brugt sig selv og hele sig selv og sin alder og sit køn som et redskab i tilblivelsen.
Musikken er blevet til med helt nye samarbejdspartnere. Til at producere albummet allierede Camille Jones sig med det unge producer-team Nector, som bl.a. har produceret Kill J. Det har givet Camille en helt ny lyd, hvor melodikken og det storladne i produktionerne har fået plads, og hvor teksterne og Camilles stemme står klart i billedet, mens beatet er bærende, men aldrig dominerende.

 

www.facebook.com/CamilleJonesDK

 

 

CHRIS MINH DOKY

FOREDRAG & KONCERT

 

Chris Minh Doky

 

LØRDAG 12. NOVEMBER KL. 20.00

DØRENE ÅBNER KL. 19.00

FORSALG: 200 KR.

ENTRÉ: 220 KR.

KØB BILLET HER

 

Den verdensberømte danske bassist Chris Minh Doky er aktuel med både et album og en bog – begge dele med nærvær og samspil i fokus. Og på den kommende turné skaber han dybt personlige aftener ved at blande foredrag og koncert.

 

Hvorfor har man brug for nærvær og samspil i livet?

Hvordan finder man det?

Det er spørgsmål, Chris Minh Doky har stillet sig selv de seneste år. Og til arrangementet på Tapperiet fortæller han om de svar, han har fundet.

Første del af aftenen består således af et foredrag med afsæt i hans anmelderroste bog ’Nærvær’, mens anden del af aftenen er en koncert med hans album ’New Nordic Jazz’ som omdrejningspunkt.

 

Såvel bog som album trækker på Chris Minh Dokys egen livshistorie og mange års erfaring med samspil på alverdens scener. I dag har han som menneske og musiker i høj grad fundet hjem, og det er netop, hvad han forsøger at sætte ord og toner på. Som han siger om ’New Nordic Jazz’:

 

Albummet er resultatet af et ønske om at lave en indspilning, der rendyrkede hvor jeg kommer fra. Ikke i form, men i ånd. Jeg begyndte at skrive ord ned, der for mig var særligt dansk og nordisk. Ord som stringens, hygge, regn, skilsmisse, lys, demokrati og ikke mindst dialog.

 

Ved Chris Minh Dokys side er pianisten Peter Rosendal og trommeslageren Jonas Johansen, som også spillede på albummet.

 

Den i dag 47-årige Chris Minh Doky begyndte sin jazzkarriere, da han som gymnasieelev blev bassist for Finn Ziegler på legendariske La Fontaine. Da han endnu var teenager, rykkede han til New York, hvor han blev spottet og taget med på turné af tidens varmeste jazznavne – såsom Mike Stern, Michael Brecker, Brecker Brothers og David Sanborn. Samtidig opbyggede han en karriere som solist og har derudover været en del af talrige konstellationer – blandt andet to albums med Doky Brothers, Sanne Salomonsen-samarbejdet ’In a New York Minute’ og den internationalt anmelderroste ballet på Det Kongelige Teater ’Come Fly Away.’

 

’Nærvær’ udkom i foråret og fik en stribe positive anmeldelser – blandt andet i Politiken.

’New Nordic Jazz’ kom sidste efterår og fik fem stjerner af Berlingskes Kjeld Frandsen.

 

www.doky.com

 

ÅBNINGSTIDER:
Mandag kl. 15-21 Tirsdag kl. 15-21
Onsdag kl. 15-21 Torsdag kl. 15-21

+ ved arrangementer

PROGRAMKALENDER

det hele bliver federe
koege logo dark