Jam
21-09-2015

KARL WILLIAM

DOKTORDOKTOR

DOBBELTKONCERT

 

KarlWilliamDoktorDoktor

 

LØRDAG 26. SEPTEMBER KL. 21.00

DØRENE ÅBNER KL. 20.00

ALDERSGRÆNSE: MIN. 15 ÅR

FORSALG: 50 KR.

ENTRÉ: 70 KR.

KØB BILLET HER

 

Hæsblæsende dobbeltkoncert med Karl William og Doktor Doktor i Tapperiets koncertsal!

 

Karl William

Når historien om den unge Karl William skal fortælles, er det svært ikke at gengive den med en vis begejstring.

Sjældent er det set, at en debuterende kunstner har formået at slå benene væk under musikbranchen og anmelderne, men ikke desto mindre var det dét der skete, da han som 18-årig lagde debutsinglen ”Kostumeramt” på nettet tilbage i 2013.

Det er soulet, moderne og drømmende r&b, men først og fremmest er Karls lyd helt sin egen. Han skriver om livet, som livet er, med en poetisk og meget ærlig tilgang til alt hvad han ser og oplever. Karl Williams to ep’er har indtil videre fået bragende gode anmeldelser, ligesom hans intense koncerter også har høstet masser af ros.

Berlingske Tidende skrev blandt andet i en liveanmeldelse fra 2014: "Karl William kan ikke bare synge. Hans tekster hæver sig højt op over pop- og r&b-genrens uendelige banaliteter og gør ham allerede nu til en éner på den danske scene."
Karl William har været i både A-rotation på P3 og er ligeledes blevet taget ind af flere lokalradioer landet over. Noget af en bedrift for en musiker der ikke følger den slagne popskabelon.

 

Karl William

 

www.facebook.com/Karl-William

 

DoktorDoktor

Det danske hiphop-orkester DoktorDoktor spiller nyskabende urban musik, der blander de bedste elementer fra den tekstbaserede og beat-orienterede hiphop-kultur med de improvisatoriske tilgange fra jazz og soulmusikken.
DoktorDoktor – med rapperen Mads Glendorf i front – opstod på grund af de syv bandmedlemmers fælles kærlighed til hiphop, soul og jazz. Bandet debutterede på scenen under Copenhagen Jazz Festival i 2010 med deres hårdtslående blanding af stramme trommer, funky horn-riffs og tankevækkende tekster.
Og siden da er det kun gået fremad. DJ og radiovært Le Gammeltoft har bl.a. udtalt følgende om bandets tidligere single ’Da Diddy Var Daddy’: ”… det er old school hiphop med en tekst, man ikke kan lade være med at synge med på” (Euroman, dec. 2012).
Efter mere end 60 koncerter i hele Danmark hvor de bl.a. spillede en fantastisk koncert på SmukFest, er de rutinerede og velspillende herrer klar til at udgive deres første album med håndspillet og organisk hiphop.

 

Doktor Doktor

 

www.doktordoktor.dk

 

ÅBNINGSTIDER:
Mandag kl. 15-21 Tirsdag kl. 15-21
Onsdag kl. 15-21 Torsdag kl. 15-21

+ ved arrangementer

PROGRAMKALENDER

det hele bliver federe
koege logo dark