Jazzbrunch1

BÅNDSALAT

OH DEAR MARY - MAN IN THE CEILING - D/TROIT

 

FREDAG 24. APRIL KL. 21.00

DØRENE ÅBNER KL. 20.00

ALDERSGRÆNSE: MIN. 15 ÅR

ENTRÉ: 20 KR.

AL OVERSKUD GÅR TIL TAPPERIETS ØVELOKALER

 

Tapperiet præsenterer stolt det tilbagevendende Båndsalat-arrangement!

Båndsalat er en aften på Tapperiet, hvor opkommende, Køge-lokale bands får mulighed for at give den gas på Tapperiets store scene.

Al overskud fra entréindtægterne går til at støtte op om Tapperiets øvelokaler.

 

Til denne Båndsalat aften er musikprogrammet alsidigt og der vil således være noget for enhver smag, når følgende tre bands går på scenen i Tapperiets koncertsal:

 

OH DEAR MARY

Oh Dear Mary er et band med modet på at bevæge sig i flere forskellige genrer.

I deres setlist på 8 selvskrevene sange, kommer de fra cheesy-pop, alternativ rock, indie rock og den lidt hårdere del af rock. Bandet har spillet sammen i 8 måneder, og har vundet "Battle Of the Beats" konkurrencen, hvor præmien var 3 indspilninger som pt. arbejdes på. Bandets 4 medlemmer er 18-20 år og har den fordel at de omgås hinanden i hverdagen på deres gymnasium, hvilket betyder, der altid er tid til en øver i pauserne, hvilket er med til at gøre det til en hverdags ting, og derfor har Oh Dear Mary et super energiniveau når de rocker scenen.

 

Oh Dear Mary

www.facebook.com/ohdearmary

 

MAN IN THE CEILING

Man In The Ceiling er et musikalsk projekt der fungerer som den lyriske vej til forståelse af nutidens euforisøgende ungdom. Dette udøves igennem instrumentale lydbilleder som tager dig på et roadtrip i en amerikansk cabriolet med alt fra funky guitarifs of hiphoppede slag på trommen, til dybfølt skønsang med rocket bas som soundtrack. Medlemmerne i “Man In The Ceilling” er alle elever på Køge Gymnasium, og er bosat delvist i og syd fra selv samme by.

 

 www.facebook.com/Man-In-The-Ceiling

 

D/TROIT

Mange sko er blevet udtrådt, parforhold forlist, en endeløs række koncerter er blevet spillet og utallige vinyl skiver slidt tynde før drengene fra D/troit kunne debutere med ep’en ”Do The Right Thing”. Og på denne leverer de deres skud på dansk soul anno 2015. Ikke noget man hører hver dag.

D/troit opstår i 2013 hvor Toke, Klaus, Stefan, Mads og Jackie beslutter at de, trods deres noget blege kulør, vel nok kunne lave et soulband. De fem drenge har været venner i en del år efterhånden. Ja nogle endda siden de i teenageårene spillede punkrock og hang ud i Ungdomshuset på Jagtvej. De har drukket øl og det der var værre sammen. Grint og grædt i hinandens arme. Røverhistorierne er fortalt mere end én gang. Så hvorfor ikke forfølge den store drengedrøm sammen om at lave det hæsblæsende soul band.

Efter et par års hårdt slid i øvelokalet og studiet på Vesterbro, en tur til Austin (Texas) for at optage kor med et par utæmmelige sydstats tøser, er bandet D/troit en realitet.

Inden debuten overhovedet er udkommet bliver den spillet på national radio og lyden af de blege danske soul drenge har efterfølgende også nået udlandet, hvor de har ramt både radioshows og blogs.
D/troit er en eksplosiv blanding af soul, funk og kærlighed som i særdeleshed har manglet i Danmark!

 

D/Troit

www.facebook.com/dtroitcph

 

ÅBNINGSTIDER:
Mandag kl. 15-21 Tirsdag kl. 15-21
Onsdag kl. 15-21 Torsdag kl. 15-21

+ ved arrangementer

PROGRAMKALENDER

det hele bliver federe
koege logo dark