Mic
24-09-2013

DÚNÉ

GRATIS GENERALPRØVEKONCERT

 

TORSDAG 03. OKTOBER KL. 20.00

ALDERSGRÆNSE: MIN. 15 ÅR 

GRATIS ENTRÉ

 

I Uge 40 gæster Dúné Tapperiet, for at bruge husets koncertsal til at forberede deres forestående Danmarksturné.

Som afslutning på dette produktionsøvelsesforløb giver bandet helt eksklusivt en gratis og officiel generalprøvekoncert på Tapperiet torsdag den 3. oktober kl. 20.

 

Generalprøvekoncerten er gratis og åben for alle der er fyldt 15 år og kræver hverken tilmelding eller billetter.

Der er "først-til-mølle" og ikke muligt at reservere pladser. Når huset er fyldt lukkes entréen.

 

Siden udgivelsen af debutalbummet ”We Are In There You Are Out Here” I 2007, har Dúné høstet kommerciel succes og tilegnet sig en stor fanskare i Danmark og Europa.

 

Dúné kalder selv deres lyd for ”indielectrock” og efter de i 2011 blev reduceret til en kvartet færdiggjorde bandet året efter deres tredje album ”Wild Hearts”, der udkom i februar 2013.

 

Inden udgivelsen af ”Wild Hearts” udtalte forsanger Matt Kolstrup sig om processen vedrørende albummet: ”Det tredje album er en milesten, og vi ved, at vi bliver nød til at komme med noget altoverskyggende. Rom blev ikke bygget på én dag, og vi vil være sikre på, at der ikke er noget stress.”

 

”Wild Hearts”-albummet blev overordnet positivt modtaget blandt anmeldere.

Kristian Bach Petersen fra GAFFA gav albummet 5/6 stjerner og skrev: "deres stærkeste samling sange til dato (…), en helt igennem ublu og selvsikker rockplade.

Jyllands Postens Anders Houmøller Thomsen gav ligeledes pladen 5/6 og skrev: "Ingen bismag af mat rutine og akustisk senior-nostalagi."

 

Bandet er blandt publikum især kendt og elsket for deres eksplosive live koncerter og har turneret massivt igennem de sidste 7 år.

De har i Danmark blandt andet spillet på Roskilde Festival, Skanderborg Festival og NorthSide Festival.

Derudover har de både varmet op for Muse i Forum i København, Foo Fighters i München, samt været på selvstændige turnéer i hele Europa og Japan.

 

www.dunesite.com

 

Dúné

ÅBNINGSTIDER:
Mandag kl. 15-21 Tirsdag kl. 15-21
Onsdag kl. 15-21 Torsdag kl. 15-21

+ ved arrangementer

PROGRAMKALENDER

det hele bliver federe
koege logo dark