Skate

FRIBYTTERDRØMME

 

Fribytterdrømme tour Tapperiet Køge

 

LØRDAG 21. OKTOBER KL. 21.00

DØRENE ÅBNER KL. 20.00

FORSALG: 100 KR.

ENTRÉ: 120 KR.

KØB BILLET HER

 

Fribytterdrømme har netop udgivet det sprudlende nye album ‘Superego’, og drager derfor til efteråret på deres hidtil største turné.

I forbindelse med turnéen kommer Fribytterdrømme denne lørdag aften forbi Tapperiet for at give koncert. Forventningsfulde fans kan for alvor glæde sig til at opleve et af Danmarks mest lovende og talentfuld musiknavne, når den omtalte psychgruppe vækker sangene fra deres anmelderroste andet udspil til live på scenen.

 

Med udgivelsen af ‘Superego’ er Fribytterdrømme landet på den danske rockscene med et sonisk drøn. Den garagesmadrede førstesingle ‘Verden Ender For Dine Fødder’ har blandt andet været i særdeles aktiv rotation på P6 Beat, mens albummet modtog rosende ord fra den samlede danske musikpresse, og endeligt strøg direkte ind på en tredjeplads på den danske vinylhitliste. Gruppen spillede efterfølgende velbesøgte shows i Aarhus, Odense og Svendborg inden de afsluttede deres turné med koncert på Loppen i København, der måneder forinden havde fået revet samtlige billetter væk.

 

Det nye album udkom den 7. April 2017 på Suspekts pladeselskab Tabu Records. Fribytterdrømme havde mødt Suspekt i deres studie i Vanløse, hvor de to grupper hver især arbejdede på deres nye album, og det var her den ikoniske hiphop trio så et stort talent og potentiale i psychgruppen fra Svendborg. Rune Rask blev executive producer på de 8 nye numre og forsanger Lau I.V. Pedersen fra Fribytterdrømme var derfor også at finde på det isnende hyldestnummer ‘Lings Sang’ fra Suspekt seneste album ‘100% Jesus’.

Emil ‘Orgi-E’ Simonsen fra Suspekt har siden udtalt om Fribytterdrømme:

 

"I vores perspektiv er Fribytterdrømme det mest interessante, som er sket på den danske musikscene i nyere tid. Eksperimenterende, dansksproget “hippie” rock er selvsagt ikke nogen økonomisk guldgruppe og vi ville faktisk holde igen på udgivelsesraten på Tabu, for at holde fokus på Suspekt. Vi mener dog, at musikken er så essentiel for Danmark, at den bør og skal ud."

 

www.facebook.com/fribytterdroemme

 

ÅBNINGSTIDER:
Mandag kl. 15-21 Tirsdag kl. 15-21
Onsdag kl. 15-21 Torsdag kl. 15-21

+ ved arrangementer

PROGRAMKALENDER

det hele bliver federe
koege logo dark