båndsalat2

 

FRIVILLIG PÅ TAPPERIET 

 

Tapperiet har tilknyttet cirka 20 unge frivillige, som har mange forskellige opgaver både i og udenfor huset. 

 

Frivillig1

 

Langt de fleste af Tapperiets arrangementer er baseret på frivillig arbejdskraft. Det er for eksempel frivillige man møder i entréen, garderoben og caféen til arrangementer og på almindelige åbningsdage.  

Man har som frivillig derfor både ansvar og seriøse arbejdsopgaver. Andre frivillige har i stedet for vagter til arrangementer, faste ruter i lokalområdet hvor de sætter plakater op for kommende arrangementer, eller giver en hånd med til praktiske opgaver.

 

Som frivillig har man mulighed for at få erfaringer og nye kompetencer som man kan bruge til både jobansøgninger og ansøgninger til videregående uddannelser. Der er også en række andre fordele ved at være frivillig, eksempelvis gratis koncerter, fester og særlige frivilligarrangementer.

 

Tapperiet satser blandt andet på arbejdet med frivillige, da det spiller direkte ind i husets målsætning om at være inddragende platform for unge og ungdomskultur i Køge Kommune. Derudover giver dét at være frivillig på Tapperiet en helt særlig tilknytning til huset og dets daglige virke.

 

Kunne du tænke dig at være frivillig på Tapperiet? Så skriv en mail til frivillig@tapperiet.nu

 

Bliv Frivillig  

ÅBNINGSTIDER:
Mandag kl. 15-21 Tirsdag kl. 15-21
Onsdag kl. 15-21 Torsdag kl. 15-21

+ ved arrangementer

PROGRAMKALENDER

det hele bliver federe
koege logo dark