WANGEL + support: SHERPA

Dørene åbner kl. 20:00
Søndre Badevej 1, 4600 Køge Se på kort
Forsalg: 130,- Entré: 150,-

Danmarks nye elektroniske musikhåb.

Danmarks nye elektroniske musikhåb Wangel mestrer hele følelsesregistret i sin musik!

Denne fredag aften i september kan du opleve ham live på Tapperiet i Køge.

Allerede fra første EP-release i 2015 blev Wangel spået fine fremtidsudsigter af de danske anmeldere. Siden er det blevet til koncerter landet over, blandt andet Roskilde Festival, SPOT Festival og i et udsolgt Lille Vega.

I marts 2016 udkom Wangels debutalbum ”Freedom”, som fortsatte i EP’ens melankolske, elektroniske univers og lod lytteren komme endnu tættere på. Peter Wangel tager udgangspunkt i sine egne oplevelser og livserfaringer, når han laver musik, og han skildrer ærligt sine op- og nedture. Musikken er for ham et enormt frirum, og netop derfor fik albummet denne storladne, men rammende titel.

Snart er Wangel igen aktuel med ny musik, som du kan høre og opleve med liveband, til koncerten på Tapperiet!

www.wangelmusic.com

Support: SHERPA
Sherpa er lyden af melankolsk og storslået indie-pop, der beskriver kærlighedens skyggesider.

Et band der udfordrer og udvider nutidens pop-musik med et dramatisk lydbillede, hvor man føler at universet åbner sig over én mens man drifter afsted til deres fængende melodier.

Sherpa består af den talentfulde sanger Carsten Sherpa og den erfarne producer Tore Nissen.
Deres første single “Fornever” er allerede blevet spillet på P3 og Sherpa har desuden netop vundet DR’s Karrierekanonen 2017.

Sejren er en kulmination på et spændende år for det nye band, der allerede har spillet adskillige koncerter i Danmark og Tyskland - eksempelvis Smukfest, SPOT Festival og Lille Vega.

www.facebook.com/sherpacph

  • Fredag 29. September kl. 21:00
  • Dørene åbner kl. 20:00
  • Forsalg: 130 kr.
  • Entré: 150 kr.